4. Hvor stor er strømmen gennem de to modstande?
I = 10/20 = 0,5 A
| 1.
Når der er spændingsfald over en ledning, som der løber strøm i, skyldes det? | |
| Svar | Ledningens modstand |
| Modstanden
i ledningen gør, at der kommer at spændingsfald over den.
Spændingsfaldet kan måles med et voltmeter. VTS 8.
udg. afsnit 3.5 "Modstand". Spændingsfaldet kan også beregnes ved at måle ledningens modstand samt strømmen gennem den, og derefter beregne spændingen ved hjælp af ohms lov. Men det var ikke, hvad der blev spurgt om! | |
| 2. Ensretterdioder bliver opvarmet af strømmen, der går gennem dem. Hvad er årsagen til denne opvarmning? | |
| Svar | At dioden har et spændingsfald i lederetningen |
| VTS
8. udg. afsnit 4.6.1 "Anvendelse af dioder". Et spændingsfald over
en komponent bevirker opvarmning af komponenten. Det gælder fx
modstande, spoler, sikringer og dioder. | |
| 3. Ofte anvendes kapacitetsdioder (varicap) til afstemning af resonanskredse. Hvad bestemmer fortrinsvis kapaciteten? | |
| Svar | Spændingen i spærreretningen |
| VTS 8. udgave, afsnit 4.6.1.4 "Spændingsafhængig kapacitet (varicap)" | |
4. Hvor stor er strømmen gennem de to modstande? | |
| Svar | 0,5 A |
| Den samlede modstand er 15 + 5 = 20 ohm. Spændingen er 10 V. Vi beregner strømmen I = U/R. I = 10/20 = 0,5 A | |
| 5. Hvilken båndbredde bør et krystalfilter have, når det indgår i en SSB-modulator i en HF-amatørradiosender? | |
| Svar | Ca. 2,4 kHz |
| Båndbredden 2,4 kHz er det rigtige svar, selv om VTS angiver, at båndbredden ved SSB er 2,7 kHz (VTS 8. udg. afsnit 6.3.1 "Beskrivelse"). De 2,4 kHz fremkommer ved at den nedre frekvens 300 Hz og den øvre frekvens er 2700 Hz. Den smalle båndbredde 2,4 kHz bruges ofte ved contest eller DX. | |
| 6. Hvordan begrænses højfrekvensudstrålingen fra et kabinet bedst? | |
| Svar | Ved at opbygge kabinettet af sammenloddede kobberplader |
| Maksimal
afskærmning opnås, når hele kabinettet er lavet af skærmplade. Det er
tilfældet med sammenloddede kobberplader. VTS 8. udg. afsnit
3.1.10 "Elektriske felter" og afsnit 3.10.2 "Magnetiske felter". Se også afsnit 8.5.13 "Kabinetudstråling". | |
 | |
| Svar | Halvbølgedipol |
Begge
kurver på antennen er en halv bølgelængde lang. Antennen er
derfor en halvbølgedipol. Se VTS 8. udg. afsnit 9.4.1 "Strøm- og
spændingsfordeling i en antenne" | |
| 8. Med hvilken polarisation udbredes radiobølgerne fra en frit anbragt kvartbølge vertikal antenne (ground plane, GP)? | |
| Svar | Lodret polarisation |
| Se VTS 8. udg. afsnit 9.3.2 "Ground-plane (kvartbølge vertikal antenne)". | |
| 9. I hvilken højde over jorden ligger ionosfærens E-lag? | |
| Svar | 100-115 km |
| Se VTS 8. udg. afsnit 10.2 "Ionosfæren". | |
| 10. Hvordan ændrer et frit udbredt radiosignals elektriske feltstyrke sig, når afstanden til antennen stiger? | |
| Svar | Den elektriske feltstyrke falder |
| Både den magnetiske og den elektriske feltstyrke falder, når man fjerner sig fra antennen. | |
 | |
| Svar | Et AC amperemeter |
| Ovenstående figur er ikke med i VTS 8. udgave. Se i stedet huskearket AC måling med diodebro. | |
| 12. Hvad kan man måle med et drejespoleinstrument? | |
| Svar | Kun DC strøm og spænding |
| Se
VTS 8. udgave afsnit 11.2.1 "Drejespoleinstrument". Teksten nævner
desværre ikke, at kun DC (strøm og spænding) kan måles med et
drejespoleinstrument. | |
| 13. Hvad kan være årsag til parasitsvingninger (selvsving på andre frekvenser end sendefrekvensen) i en senders udgangstrin? | |
| Svar | At der er uønsket kobling mellem ind- og udgang i senderens udgangstrin |
| Parasitsvingninger
opstår som regel på en anden frekvens end arbejdsfrekvensen.
Svingningerne kan skyldes, at senderens udgangstrin har stor
forstærkning på lave frekvenser (fx 1 MHz) men lavere forstærkning på
højere frekvenser (fx 29 MHz). På grund af den høje forstærkning
kan senderen let gå i sving på 1 MHz. Moderne udgangstrin har jævn forstærkning over hele frekvensspektret og er derfor ikke tilbøjelige til parasitsvingninger. | |
| 14. Hvordan afhjælpes indstråling fra en sender i et musikanlægs LF-forstærker? | |
| Svar | Ved at indsætte små kondensatorer mellem emitter og basis på transistorerne i LF-forstærkeren |
| Se VTS 8. udg. afsnit 12.7.3 "Direkte indstråling". | |
| 15.
Hvad er årsagen til, at en amatørsender ikke må udsende
'Hi-Fi-lydkvalitet' (med en LF-båndbredde på 15 kHz og et frekvenssving
på 75 kHz) på 145 MHz? | |
| Svar | Fordi senderens spektralbredde bliver større end tilladt |
| Den
største tilladte spektralbredde på 145 MHz er 16 kHz ifølge bilag 4
i bekendtgørelsen. Link til gældende bekendtgørelse BEK
1344: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1344 | |
| 16. Hvilken af følgende kaldesignalserier udsteder Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bl.a. kaldesignaler i? | |
| Svar | OU |
| I Danmark kan der udstedes følgende prefix til radioamatørernes kaldesignal: OU, OV, OZ, 5P, 5Q. | |